Ved bygningsgennemgange efter vinterperioden konstateres der ofte skader, som kan relateres direkte til frost og fugt. Sne på taget fungerer som en vedvarende fugtkilde, og i kombination med temperaturudsving skabes der forhold, hvor både materialer og samlinger belastes over længere tid. Mange af disse skader udvikler sig gradvist og kræver en systematisk vurdering for at blive identificeret korrekt.

Frostsprængninger er blandt de mest almindelige skader, der opdages ved gennemgang af tage efter vinteren. De opstår, når smeltevand trænger ind i porer og små revner i materialer som tegl, betontegl og eternit. Når vandet fryser, udvider det sig og skaber et indre tryk, som kan føre til revnedannelser, afskalninger eller løse tagsten. Skaderne er ofte begrænsede i starten, men kan forværres markant over tid, hvis de ikke udbedres.

Ved en grundig bygningsgennemgang bør der også være fokus på tagets metalkomponenter. Bly- og aluminiuminddækninger udsættes i vinterhalvåret for gentagne bevægelser som følge af temperaturændringer. Denne konstante udvidelse og sammentrækning kan føre til materialetræthed og små utætheder ved samlinger. Problemerne ses især omkring skorstene, kviste og taggennemføringer, hvor konstruktionen er mest kompleks.

Mos, alger og snavs på tagfladerne er en væsentlig medvirkende faktor ved frostskader. Beplantning på taget holder på fugten og forlænger den periode, hvor materialerne er våde. Det øger risikoen for frostpåvirkning og nedbrydning, særligt på ældre tage, hvor overfladerne allerede kan være slidte.

En systematisk vurdering efter vinteren er derfor afgørende for at fastslå skadernes omfang og karakter. Ved at identificere problemerne tidligt kan man i mange tilfælde nøjes med målrettede reparationer, der standser skadernes udvikling og bevarer tagets funktion. Læs mere om mulighederne for reparation af tag her:

Tidlig identifikation og korrekt udbedring reducerer risikoen for følgeskader i den bærende konstruktion og bidrager til at forlænge tagets samlede levetid.